Tambobakken 18, Tambohus, 7790 Thyholm

Stor grund beliggende midt i naturskønne omgivelser - kun 500 m til vandet

Stor grund beliggende i Tambohus, som du finder i den østlige del af Thyholm. Med kun 500 meter til Limfjorden kommer du til at bo dejlig tæt på vandet, og med en skøn uforstyrret udsigt over landskabet til den ene side.

Via det etablerede stisystem kan du cykle til vandet på blot få minutter, og det tager ikke meget længere tid at komme til vandet på gåben.

Tambohus har en god badestrand, ligesom det er i Tambohus, du finder den flotte gamle Tambohus Kro, som er kendt vidt omkring. Tambohus har endvidere egen naturhavn.

Grunden ligger kun få kilometer fra naturskønne Jegindø, som er forbundet med fastlandet via en dæmning. Du kan vælge at tage enten cyklen eller bilen for et besøg på øen, som byder på smuk natur, gode badestrande og en hyggelig havn. En grund med en fantastisk placering, omgivet af natur, og beliggende i et område med optimale muligheder for sejlads på Limfjorden samt skønne vandreture i den flotte natur.
Der er betalt tilslutningsafgift på kloak, el- og vandforsyning.

Vil du høre mere om grunden, så giv os et kald.