Lille Ørskovvej 35, Humlum, 7600 Struer

Super velholdt villa med god planløsning - Energimærke C

Her får I et meget velholdt og gennemrenoveret hus i ét plan med en god planløsning og optimal udnyttelse af boligens kvadratmeter. Beliggende i Humlum, lidt uden for Struer.

I bor fredeligt på en lukket stikvej i et hyggeligt lokalsamfund med fremragende naboskab. Der er god bus- og togforbindelse lige ved hånden og kort afstand til skole/SFO, indkøbsmuligheder, hal og integreret daginstitution med børnehave, vuggestue og dagpleje. I nærheden finder I også Struer Golfklub og Toftum Bjerge.

Huset er opført i mursten og er løbende renoveret blandt andet med ny fliseindkørsel, vedligeholdelsesfri udhæng og malet tag. Der er desuden en garage med fjernbetjent port tilknyttet.

Boligens flotte trægulve er afslebet, og der er loft til kip i stue og værelser. Det flotte og stilrene HTH-køkken fra 2008 er funktionelt og præsenterer sig pænt med lyse fyldningslåger, mørke klinker og gængse hvidevarer inklusiv induktionskogeplade, ny pyrolyseovn i ideel arbejdshøjde samt nyere opvaskemaskine. Køkkenet, der ligger i åben forbindelse med stuen, har gulvvarme og desuden en køkkenø med to siddepladser i barhøjde.

Stuen har loft til kip, som får stuen til at virke lys og rummelig. Fra stuen er der udgang til en overdækket terrasse med trægulv og et nyopsat afskærmende vinduesparti. En skøn oase, når man har lyst til udendørs hygge.

I får i alt tre værelser, hvoraf det ene har walk-in-closet og de to andre byder på anvendelig hems. HTH badeværelset fra 2008 har gulvvarme og er holdt i samme sort/hvide stil som køkkenet. Badeværelset byder på både badekar og glasbruseniche. I bryggerset finder I godt med skabsplads til opbevaring, håndvask og praktiske vaskefaciliteter.

Den ugenerede, lukkede have er velpasset med nydelige bede og mange hyggekroge blandt træer og buske, her er flere terrasser at nyde sommerens sol på.

Kontakt os i dag for en fremvisning.