Odinsvej 5, 7600 Struer

Velholdt villa med utrolig børnevenlig beliggenhed

Velholdt villa beliggende i et roligt kvarter i det sydlige Struer. Her får I en hyggelig bolig, der med tre værelser, to badeværelser og en stor stue er et rigtigt godt match til familien. Dertil kommer en stor have, der er flot beplantet med farverige blomster samt en børnevenlig beliggenhed tæt på skole, daginstitutioner, indkøb og grønne områder.

Boligen er løbende vedligeholdt og byder på 131 veldisponerede kvadratmeter - plus en 21 kvadratmeter stor, dejlig havestue. Ejendommen fik nyt tag i 2001.

Det rummelige køkken har godt med skabsplads samt plads til et spisebord. En Morsø-brændeovn spreder hygge og varme i stuen, hvorfra der er udgang til overdækket terrasse. Husets tre værelser er af god størrelse, og derudover rummer boligen de to badeværelser - det ene med bruseniche og det andet med badekar. Endelig er der et praktisk bryggers med en vaskemaskine fra 2013.

I vil få stor glæde af havestuen, som I kan bruge lige fra forår til efterår, når blot solen skinner. Udenfor får I tillige en overdækket, sydvendt terrasse samt en have, der er anlagt med en stor græsplæne og mange flotte blomsterbede. Her er også et drivhus, så I selv kan dyrke tomater og agurker. Der hører desuden en garage med til huset.

På Odinsvej er der et godt naboskab, og der er mange gode stisystemer i kvarteret, så børnene kan færdes sikkert omkring. I får blot få minutters gang til Limfjordsskolen, friskole, børnehave og vuggestue. For enden af vejen ligger Gimsing Høje med dejlig udsigt over området og bugten. Indenfor kort gåafstand har I indkøbsmuligheder, og på fem minutter kan I cykle til togstationen og handelsgaderne i centrum.

K2´ere i Elrapport er alle udbedret.

Skal dette være jeres næste hjem? Ring til os, og bestil en fremvisning.