Elmevej 6, 1. 15., 7600 Struer

UNIK EJERLEJLIGHED

Flot og unik ejerlejlighed, som fremstår totalrenoveret bl.a.med flotte bøgegulve og nyere inventar i hele lejligheden. Fx det stilfulde Designa køkken med hvide elementer, der gør køkkenet lyst og moderne, samt de flotte hvide elementer med elegant bøgekant på badeværelset. Herudover er alle installationer til el og vand udskiftet.

Af ekstra detaljer kan nævnes stuklofter i stue og spisestue samt de stilfulde franske døre, der er med til at give lejligheden charme og udtryk af herskabslejlighed.

Det lækre Designa køkken er stort nok til at rumme et spisebord, men hvis I foretrækker det, kan I også nyde middagen i den hyggelige spisestue, som støder op til køkkenet og giver adgang til opholdsstuen med dobbelt fransk dør. Fra opholdsstuen er der udgang til altan med udsigt over det grønne fællesområde.

Det stilrene badeværelse med bruseniche har vandskurede vægge og lyse gulvklinker med gulvvarme. Her findes endvidere håndklædevarmer samt vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler.

Fordelingsgangen har højskabe med skydedøre, således at pladsen udnyttes optimalt.

Lejligheden er beliggende i gåafstand til Struer centrum og med kort afstand til indkøb, skole og daginstitutioner.

Ejerlejligheden er en del af en velfungerende ejerforening der bl.a. står for vedligeholdelse af ejendommens udvendige areal mv.

Til lejligheden hører eget kælderrum. Ejendommen tilbyder endvidere cykelkælder, gode parkeringsforhold og grønne fællesarealer med boldbane og legeplads.