Møllegyde 3, 7600 Struer

Hyggeligt byhus med gårdhave i Struers gamle bymidte

Midt i den ældste del af Struer midtby, nærmest som i en lille landsby i byen, finder du dette hyggelige byhus. Med nyere tag og vinduer er huset lige til at flytte ind i, og med den hyggelige, aflukkede gårdhave kan du nyde rolige stunder under åben himmel og alligevel være midt i byen.

Placeringen bliver ikke meget mere central, med Vestergade lige om hjørnet, og med kun et par minutters gang til Anlægget.

Huset er meget velholdt, eksempelvis er facaden nymalet i 2018, vinduerne udskiftet til nye flotte mahognivinduer i 2010, og i 2015 er der lagt nyt, flot tag på ejendommen.

Byhuset er lige som et byhus skal være - charmerende og i en størrelse, der er til at overskue. Du får en god stue, køkken, bryggers, et hyggeligt badeværelse samt et dejligt rummeligt soveværelse. Der er gulvvarme i både stue, køkken og badeværelse.

Gårdhaven er anlagt med terrassebelægning, så den er nem at holde. Her er smukke syrener, et piletræ og elefantgræs, og det vil være oplagt at dyrke egne krydderurter i et par krukker.

Ud over gårdhaven er her også blevet plads til en carport, og endvidere er her et skur til opbevaring.

Lyder et hyggeligt byhus med gårdhave og nyere tag og vinduer som noget for dig? Bestil en fremvisning og se, om dette er dit nye hjem.