Stadion Alle 2, 7600 Struer

Flot nyere villa med storslået udsigt

Denne villa kan kun roses. Udover at være en super flot villa, opført i 2004, med en dejlig ugeneret beliggenhed, så har denne villa endnu et kæmpe plus, nemlig udsigten. En skøn udsigt, som strækker sig over markerne til Kilen og helt til Resenborg og Klosterheden. Det kan i den forbindelse nævnes, at der ved villaens opførsel blev lagt stor vægt på, at den flotte udsigt kunne nydes fra samtlige rum i huset.

Ejendommen er beliggende for enden af en mindre stikvej, hvor der i øvrigt kun er opført yderligere en ejendom.

Udefra præsenterer ejendommen sig super flot med røde mursten, matchende rødt tag og hvide sprossevinduer.

Det stilsikre køkken i hvidt med bøgekant ligger i åben forbindelse til alrum og stue. Og selvfølgelig med en herlig udsigt fra alrummet, hvorfra der også er udgang til terrassen. Fra stuen går man to trin ned til endnu en stue med et stort vinduesparti her kan du sidde i din ynglingslænestol og føle dig ét med naturen.

Husets to badeværelser er opført i samme lyse stil som køkkenet. Herudover får du et kæmpe soveværelse, to værelser, bryggers, depotrum og fyrrum.

Villaen er grundmuret og har gulvvarme overalt. Til villaen hører flere skønne terrasser, så du kan nyde solen både morgen, middag og aften.

Selv om villaen ligger ugeneret, er der dog ikke langt til hverken skole, børnepasning eller sportsaktiviteter.

En villa der skal opleves, så snyd ikke dig selv for denne oplevelse. Kontakt os for en fremvisning nu.