Kjelding Høj 47, 7600 Struer

Super lavenergihus i flotte omgivelser

Dette flotte kvalitetsbyggede træhus i Gimsing kan nu blive dit. Huset er et super lavenergihus, også kaldet passivhus, som har et utroligt lavt energiforbrug på grund af bl.a. ekstra isolering og lavenergivinduer. Læs mere om passivhuse i linket nederst på siden.

Her kan du se frem til fire gode værelser samt et lækkert køkken-alrum i åben forbindelse med en skøn stue. Derudover får du en letholdt have med frugttræer og en dejlig stor sydvendt terrasse med skøn udsigt over landskabet.

Huset ligger i naturskønne omgivelser med nærtliggende marker og fjordkig til Venø Bugt, som kun ligger en kort spadseretur væk. Foruden de flotte omgivelser ligger huset tæt på det meste. Limfjordsskolen ligger kun få hundrede meter væk, og via cykelstien kan børnene selv cykle sikkert i skole uden at skulle krydse en befærdet vej. Også friskole, børnehave og vuggestue ligger inden for en radius af blot 800 meter. Ligesom Struer gågade kun er en kort køretur væk. Endvidere ligger huset kun ca. 10 kilometer fra tilkørslen til den kommende motorvej (åbner foråret 2018).

Ejendommen er i halvandet plan med hvidmalet facade. Huset er et superlavenergihus med Genvex- og varmepumpeanlæg, som giver et godt indeklima og et meget lavt forbrug på opvarmning. Dertil kommer centralstøvsuger.

Boligen har en virkelig god planløsning uden spildplads I stueplan ligger stue og køkken/alrum. Her får du et stort og lyst rum med hvidlakeret bambusgulv og direkte udgang til terrassen. Stueplan byder også på et værelse, som du kan vælge at inddrage til opholdsmiljøet, da der blot skal fjernes en let væg. Endvidere bryggers med plads til vaskefaciliteter.

Huset har to badeværelser - ét på hver etage - og begge med gulvvarme og bruseniche. På førstesalen er der endvidere multirum samt tre værelser, hvoraf det ene har adgang til et stort garderoberum med indbygget depotrum.

Kontakt Vestjysk Ejendomskontor, hvis du ønsker at se nærmere på denne skønne villa. Læs mere om passivhuse her: https://www.bolius.dk/lavenergihuse-og-passivhuse-18470/