Tellingvej 1, 7560 Hjerm

Landejendom ved Hjerm med udsigt over Venø Bugt

I skønne, landlige omgivelser i Hjerm-området finder du denne dejlige landejendom, som har en fantastisk udsigt over Venø Bugt. Med ejendommen følger der en grund på 2,5 hektar, som blandt andet giver mulighed for at holde dyr.

Ejendommen har mørkt tegltag fra 2004, ligesom husets førstesal er etableret i 2004.

Stueplan byder på to sammenhængende opholdsrum i åben forbindelse med et funktionelt køkken med god arbejdsplads. Her finder du også to af husets fire store værelser, et praktisk bryggers samt badeværelse med bruseniche og gulvvarme.

Førstesalen har et godt lysindfald fra fire tagvinduer, tre gavlvinduer og et stort kvistvindue. 1. salen rummer en stor, stemningsfuld stue med fritliggende bjælker og loft til kip. Herfra er der adgang til to store værelser samt hems. Fra førstesalen kan du nyde den skønne udsigt over markerne og Venø Bugt. Med til huset følger en stor, naturrig grund på 2,5 hektar. I forbindelse med huset er der et udhus med stor gildesal samt staldbygning, hvor der er mulighed for eksempelvis at holde heste. Herudover er der dobbelt carport, og på husets nordøstside er der et stort stenbelagt gårdområde, hvor der kan etableres terrasse. Hertil kommer masser af skøn naturgrund med naturlig træ- og buskvækst.

Ejendommen ligger i et roligt område omgivet af marker kun 1,5 kilometer fra vandet i Venø Bugt. Der er godt to kilometer til skole, institutioner og indkøb i Hjerm, fem kilometer til Struer og ti kilometer til Holstebro. Samtidig ligger ejendommen med kort afstand til Holstebromotorvejen, som gør det let at komme til Herning.

Dette er kort fortalt ejendommen for familien, der holder af skøn natur og åbne vidder, og som ønsker god plads både inde og ude.