Elmevej 4, ST. 5., 7600 Struer

Lys og central stuelejlighed i velfungerende ejerforening

I et roligt kvarter tæt på skole, institutioner og indkøb finder du denne centralt beliggende treværelses stuelejlighed i Struer. Du får en lys og veldisponeret ejerlejlighed med en velfungerende ejerforening med gode, velholdte fællesarealer.
Boligens 77 kvadratmeter er godt udnyttet med to gode soveværelser samt en stor, lys stue med et godt lysindfald fra tre sydvendte vinduer. Fra stuen er der adgang til en sydvendt terrasse med overblik over ejendommens grønne fællesareal med legeplads.
Du får et rummeligt soveværelse med integrerede skabe i fuld højde samt et værelse. Fra entréen er der adgang til et badeværelse med bruseniche og plads til vaskemaskine samt et funktionelt vinkelkøkken med spiseplads.
Til lejligheden følger en fælles vaske- og cykelkælder, ligesom du får dit eget kælderrum til opbevaring. Herudover er der flere gode fællesarealer med både fodboldbane og legeplads, samt gode parkeringsforhold lige uden for døren.
Med adresse på Elmevej får du kort afstand til alle dagligdagens bekvemmeligheder. Der er kun 200 meter til Fakta samt flere gode indkøbsmuligheder, skoler og institutioner inden for gåafstand. Der er kun 300 meter til Struer Lystanlæg og en kort cykeltur til vandet.
Her får du alt i alt en lejlighed, som fint matcher såvel seniorens som den lille families behov for rolige, trygge omgivelser og en central beliggenhed i Struer.