Nørmarkvej 5, 7600 Struer

Pæn og velindrettet villa på bynær adresse i Struer

Er du på jagt efter en villa i rolige omgivelser? Og vil du have nem adgang til alle fornødenheder? Så skal du kigge nærmere på denne velindrettede etplansvilla i Stuer. Her får du blandt andet en stor, lys stue, tre værelser og en lukket have med sydvendt, delvist overdækket terrasse. Med i købet får du en attraktiv beliggenhed tæt på Struers hyggelige midtby.

Villaen er løbende renoveret med bl.a. køkken og badeværelse fra 2005 samt plastvinduer fra 2010. Desuden er der overalt i huset loft til kip, hvilket er med til at tilføre alle rum en særlig atmosfære.
Boligens helt store plus er den rummelige stue, hvor du får et skønt lysindfald fra flere vinduespartier.

Derudover kan du se frem til et hyggeligt køkken, hvor du får gode arbejdsforhold og rigeligt med bord- og skabsplads. Køkkenet ligger i åben forbindelse til spiseafdelingen, hvor et vindue fra gulv til loft giver ekstra lys til rummet.

Desuden indeholder boligen de tre værelser, et stort og praktisk bryggers samt et pænt badeværelse med skabsarrangement og brus.

Med til boligen hører også en fuldmuret garage samt en nem lukket have med sydvendt, overdækket terrasse.

Du kommer til at bo i et roligt kvarter med et godt naboskab. Fra din hoveddør har du nem adgang til både offentlig transport, indkøb, skole og børnehave. Desuden bor du attraktivt i forhold til Struers charmerende bymidte med mange specialbutikker og et hyggeligt havnemiljø.

Lyder alt dette fristende? Så ring til Vestjysk Ejendomskontor i Struer, og bestil en fremvisning allerede i dag!