Fasanvej 7, 7600 Struer

Renoveret familievilla med hyggeligt havemiljø tæt på Limfjorden, skole og Struer centrum

Er I på udkig efter en energivenlig og flot renoveret bolig med et skønt, ugeneret udemiljø? Og kunne I tænke jer at bo tæt på strand, centrum samt alt det, der får hverdagen til at glide for en børnefamilie? Så se nærmere på denne villa i Bremdal - blot tre kilometer fra Struer centrum.

Huset ligger tilbagetrukket fra vejen i et dejligt, fredeligt kvarter, som ikke uden grund er attraktivt. På omkring fem minutter kan I nemlig nå ned til stranden ved Limfjorden samt den lokale skole, daginstitution og flere idrætsfaciliteter. Det tager heller ikke lang tid at nå ind til centrum - enten på cykel eller med bus, som med jævne mellemrum stopper på Bremdal Torv.

Der er mange ting at fremhæve ved huset, men haven er alligevel så skøn, at den fortjener en introduktion, som den første. Ikke alene er den ganske ugeneret, den er også anlagt med både en stor forhave og en charmerende gårdhave, hvor der næsten altid er sol og læ. I forhaven finder I en stor, sydvendt træterrasse, et drivhus og et hyggeligt, lille lysthus, hvor I kan sidde og nyde udsigten til de grønne arealer og de fine frugttræer.

Selve huset byder på stueplan og førstesal. Her får i bla. tre gode værelser, hvoraf det ene har indbyggede skabe med skydedøre. Endvidere får I et skønt lyst landkøkken med god plads til spisebordet samt en stue med brændeovn og udgang til terrassen.

Indenfor de senere år er ejendommen renoveret, bl.a med det nye skønne køkken fra ca. 2011, ekstra isolering af loftet, udskiftning af ruder til energivenligt glas samt totalrenovering af gavl i 2016 med nye fuger og overlæggere. I stuen er der endvidere lagt et nyere, hvidpigmenteret trægulv, som i dag er dækket af et gulvtæppe. Tæppet er dog nemt at tage af, hvis I i stedet ønsker det flotte trægulv.

Også ejendommens brugbare udhus med køkken og vaskerum er renoveret og isoleret efter alle kunstens regler. Med til ejendommen hører endvidere en god garage med værksted samt yderligere et isoleret udhus. Både værksted og det ene udhus er endvidere installeret med fjernvarme. Ejendommen har endvidere solceller, hvilket betyder et lavt energiforbrug.

Der er mange flere ting at fremhæve ved huset - men det vil I se, hvis I kigger forbi. Ring og bestil en fremvisning i dag!